Lover for Det Norske Studentersamfund/1901

Fra Viteboka

Love for Det norske studentersamfund 1901. Udgivne etter bestyrelsens beslutning og forsynede med henvisninnger. 1901. "Akershus's" Bogtrykkeri, Lillestrøm. Denne versjonen av lovene har med 46 fotnoter som gir dypere innsikt i lovenes historie.

Første afsnit. Samfundets formaal og sammensætning.

§ 1. Det norske studentersamfunds formaal er ved videnskabelige sysler og underholdende beskjæftigelser at udbrede aandsdannelse og broderaand blandt sine medlemmer.

§ 2. Alle studenter[1] er berettigede til at være medlemmer af samfundet[2].

§ 3. Som ikke betalende medlemmer kan bestyrelsen indbyde studenter, som dertil maatte egne sig[3]

§ 4. Studenter, hvis faste opholdssted er over en halv mil fra byen, har, meldte for et af bestyrelsens medlemmer, i et tidsrum af 3 uger adgang til samfundet.

§ 5[4]. De, som detil maatte egne sig, kan ved enstemmig beslutning af samtlige bestyrelsens medlemmer indbydes som medlemmer af samfundet[5].

§ 6. Ved enkelte anledninger kan enhver, hvis nærværelse antages at være ønskelig for samfundet, af bestyrelsen tilstedes adgang til dets forhandlinger.

Andet afsnit. Medlemmernes almindelige pligter.

§ 7. Samfundets betalende medlemmer maa for at erholde adgang til samfundet løse et af bestyrelsen bestemt adgangtegn, hvilket man paa forlangende er forpligtet til at fremvise[6].

§ 8. Det i § 7 omhandlede adgangstegn gjælder fra begyndelsen af det halvaar, i hvilket indtrædelse i samfundet finder sted, til paafølgende 30te juni eller 31te december. Det betales med 6 kroner halvaarlig[7].

§ 9[8]. Den, der i et tidsrum af tilsammen 5 aar har været betalende medlem af samfundet[9], har ret til fra paafølgende januar eller juli maaneds begyndelse at indtræde som fast medlem af samfundet, naar han derom til bestyrelsen eller kassereren indgiver skriftlig begjæring med oppgave over, i hvilket Tidsrum han har været medlem. Disse medlemmer betaler for det adgangstegn, de ifølge § 7 første passus er forpligtede til at løse, 8 kroner aarlig og vedbliver at staa som medlemmer af samfundet til udgangen af det kalenderaar, i hvilket de skriftligen til bestyrelsen eller kassereren udmelder sig af samme.

§ 10. I alle søgsmaalstilfælde angaaende samfundsmedlemmers gjæld til samfundet, skal Kristiania forligelseskommission og bything være deres rette værnething med varsel som for indenbysboende og dette forkyndt i samfundet.

§ 11. Ved paa engang at indbetale i samfundets kasse et beløb af 100 kroner eller derover[10] bliver man uden at ærlegge de i § 8 omhandlede indtrædelsespenge eller aarlige bidrag, for bestandig medlem af samfundet[11].

§ 12. Ethvert samfundsmedlem er forpligtet til at anskaffe sig samfundets love[12]

§ 13. Det er pligt for enhver, naar han ei opgiver forfald, hvis gyldighed erkjendes af samfundet, at modtage det ombud, som samfundet maatte overdrage ham.

Tredie afsnit. Samfundets forvaltning.

§ 14[13]. Samfundet forvaltes og gjøres gjældende af en bestyrelse paa syv medlemmer, hvori en af samfundet valgt formand har forsædet. Bestyrelsen vælger sig inden sin egen midte en viceformand og fordeler forøvrigt forretningerne mellem sine medlemmer efter indbyrdes overenskomst.

§ 15[14]. Bestyrelsen har at afgjøre alle sager, hvorom samfundets beslutning ikke kan indhentes, eller som ikke vedrører samfundets økonomi, ar paase lovenes og god ordens overholdelse, at udføre samfundets beslutninger samt i det hele etter bedste evne at fremme samfundets tarv.

§ 16[15]. Til ordenens overholdelse samt anordning og bestyrelse af samfundets beskjæftigelser skal formanden eller et af bestyrelsens medlemmer være tilstede hver samfundsaften indtil mødet hæves.

§ 17[16]. Samfundets økonomi bestyres af et udvalg, der vælges af samfundet og bestaar af en formand og to andre medlemmer; formanden vælges ved særskilt valg.

Af udvalgets medlemmer fratræder ved regnskabsaarets udgang formanden og den af de to andre, der har fungeret længst. Valget skal foregaa inden udgangen af appril maaned.

Udvalget samles i regelen en gang hver maaned paa en bestemt tid, og forøvrigt saa ofte, formanden finder det fornødent. Over forhandlingerne føres protokol, hvoraf udskrift at hvert møde tilstilles bestyrelsen for at oplæses i næste samfundsmøde. De løbende forretninger vedkommende økonomien besørges af udvalgets formand.

Ved ethvert regnskabsaars begyndelse stilles et efter forhandling med bestyrelsen nærmere fastsat beløb til dennes raadighed. Intet foretagende, der medfører en udgift for samfundet og som ikke kan afholdes af dette beløb, kan af bestyrelsen iværksættes uden økonomiudvalgets billigelse.

Naar enten bestyrelsen eller økonomiudvalget finder, at en sag henhører under begges myndighedsomraade, kan enhver af dem foranledige sammenkaldt et fællesmøde, som derom fatter beslutning. I saadanne møder stemmes korporationsvis. I tilfælde af meningsforskjel mellem bestyrelsen og udvalget træffes den endelige afgjørelse af samfundet.

Udvalget ansætter samfundets lønnede funktionærer (med undtagelse af bibliothekaren), udfærdiger instrux for dem og fastsætter størrelsen af deres løn.

Udvalgets formand oppebærer som honorar 4 pCt. af alle samfundets indtægter, laan og gaver undtagne.

Regnskabsaaret regnes fra 1ste juli til 30te juni.

Optagelse af laan for samfundets regning maa kun finde sted efter beslutning af samfundet. Forslag derom, til hvis antagelse udfordres 2/3 stemmeflerhed, kan kun fremsættes af økonomiudvalget og bekjendtgjøres 14 dage før behandlingen.

§ 18[17]. Et udvalg af tre medlemmer har det hverv at paase, at enhver rigtig afleverer, hvad han har i hænde af samfundets midler og gods, samt at vaage over, at ombudsmændene nøie opfylder de dem paahvilende pligter.

Til dette øiemeds opnaaelse har udvalget uhindret adgang til at lade sig forevise alt samfundet tilhørende, hvorhos det senest inden to maaneder efter regnskabsaarets udgang har at afgive indberetning til bestyrelsen og økonomiudvalget om resultatet af sine undersøgelser[18].

Intet medlem kan i udvalget deltage i behandlingen af nogen sag, han i anden egenskab tidligere har havt befatning med, og hvoraf saaledes ansvar for ham selv kan opstaa.

§ 19[19]. Saasnart udvalets antegnelser er indkomne, sættes de i cirkulation mellem de funktionærer, ved hvis forhold udvalget har fundet noget at erindre, hvorefter antegnelserne tilligemed vedkommende ombudsmænds besvarelser atter bliver at tilstille udvalget til udtærdigelse af vedtegninger. Naar disse er færdige, har udvalget at oversende dem tilligemed de forskjellige regnskaber samt antegnelserne og besvarelserne til tre af samfundet valgte medlemmer, der har at afgive den endelige decision paa de gjorte antegnelser.

§ 20[20]. Valget paa de i § 18 omhandlede ombudsmænd skal være afgjort inden udgangen af april maaned, og har de at gjennemgaa regnskaberne m. v. for det regnskabsaar, i hvilket valget finder sted.

Vedhvert regnskabsaars udgang fratræder af utvalgets medlemmer de to, der har fungeret længst; har to eller flere fungeret lige længe, afgjøres det ved lodtrækning, hvem der af dem skal fratræde.

Decisionskomiteen vælges inden udgangen af november maaned hvert aar.

§ 21. Saafremt nogen, hvem et hverv er paalagt, for en tid bliver forhindret fra at røgte dette, skal han enten dertil paa eget ansvar bemyndige et andet medlem, hvem han forsyner med skriftlig fuldmagt, eller ogsaa betimelig overdrage sine kolleger at besørge hans hverv udført.

§ 22. De af samfundet valgte ombudsmænd har at udføre sine hverv overensstemmende med de bestemmelser, samfundet maatte fastsætte. Disse bestemmelser skal stedse holdes opslagne i samfundet[21].

For sin færd i sit ombud staar enhver samfundet til ansvar.

§ 23[22]. Af bestyrelsens medlemmer fratræder ved hver halvaars udgang formanden og de tre, der har fungeret længst.

§ 24[23]. Valget paa de i §§ 14 og 33 1ste passus omhandlede ombudsmænd skal for næste halvaar, der regnes henholdsvis fra 1ste juli og 1ste januar, være afgjort inden udgangen af april og november maaned. Den, der i det foregaaende halvaar har været ombudsmænd eller forvaltet tvende andre ham midlertidigen overdragne hverv, kan undslaa sig for valg til hvilketsomhelst ombud i det følgende fjerdingaar, dog maa han, for at benytte denne ret undslaa sig samme aften, om han er tilstede, i modsat fald inden 24 timer, efter at han er underrettet om valget.

Ved valg paa bestyrelsens formand iagttages følgende: Har ingen ved den første afstemning erholdt fuldkommen stemmeflerhed, vælges paany mellem de tre, som har de fleste stemmer. Faar endnu ingen fuldkommen stemmeflerhed for sig, vælges der mellem de to, der har de fleste stemmer, og simpel stemmeflerhed eller, i tilfælde af stemmelighed, lodkastning gjør da udslaget.

Naar den, der har faaet et hverv af samfundet, efter opgivet forfalf fritages derfor, foretages snarest mulig omvalg.

Fjerde afsnit. Samfundets forhandlinger og andre beskjææftigelser.

§ 25. Samfundets forhandlinger, hvorved i almindelighed afgjøres alt samfundet vedkommende, der ikke er eller maatte vorde dets ombudsmænd overdraget, holdes i regelen paa en bestemt aften hver uge[24]

§ 26[25]. De sager, der skal foretages paa den til forhandlinger bestemte aften, besørger bestyrelsen bekjendtgjorte ved opslag senest inden 24 timer før vedkommende møde. Dog maa valg og forslag, sigtende til at udtale dadel over nogen fungerende ombudsmand i anledning af hans færd som saadan, være opslaaet 8 dage, forslag sigtende til forandring i samfundets love 14 dage og andre forslag 48 timer før vedkommende møde. Forslag af sidstnævnte art maa derhos være indleverede til bestyrelsen senest under det sidste ordinære bestyrelsesmøde før behandlingstiden[26].

Kun de saaledes bekjendtgjorde sager bliver at behandle, medmindre samfundet med 2/3 stemmeflerhed beslutter, at en sag, der dog ikke maa angaa forandring i samfundets love, strax skal foretages.

Tilægsforslag, sigtende til forandring i allerede fremsatte forslag, kan dog altid behandles samtidig med disse uden forudgaaende opslag.

Bestyrelsen er ikke berettiget til at nægte at opslaa noget forslag, naar det er fremsat af et navngivent samfundsmedlem[27].

§ 27. Forhandlingerne bestyres af formanden, viceformanden eller i deres forfald af et af bestyrelsens medlemmer. Den bestyrendes befalinger, sigtende til ordens vedligeholdelse, pligter enhver ubetinget lydighed. Tror nogen sig forurettet af ham, kan han senere drage ham til ansvar. Enhver, der ønsker at deltage i forhandlingerne, har, naar han har begjæret ordet, at reise sig og henvende sin tale til den bestyrende. Begjærer flere samtidig ordet, afgjør den bestyrende, hvem der skal have det.

§ 28[28]. For at ugjøre stemmeberettiget møde udfordres ved sagens optagelse til afstemning tilstedeværelsen af femti medlemmer. Simpel stemmeflerhed som i tilfælle af stemmelighed de ansees at have erhvervet, med hvem den bestyrende stemmer, afgjør alle forslag med undtagelse af dem, der tilsigter forandringer i samfundets love, indstemning af forhen udelukkede medlemmer samt idømmelse af straffe. I disse tilfælde udfordres 2/3 stemmeflerhed.

§ 29[29]. Stemmeberettigede i samfundet er: 1. livsvarige medlemmer, 2. aarsbetalende medlemmer, 3. semesterbetalende medlemmer, der har erlagt den fastsatte kontigent, 4. medlemmer, der er tilstaaede frit samfund, — naar de har været medlemmer af samfundet mindst 8 dage før et valg eller 48 timer før et forslags behandling, eller for lovforslags vedkommende eller for de forslags vedkommende, der sigter til at udtale dadel over nogen fungerende ombudsmand i anledning af hans færd som saadan, paa den tid, da disse efter § 26 senest skal være opslaaede til behandling.

Fraværende medlemmer, der er bosatte i Kristiania eller omegn, kan stemme ved valg, naar de til bestyrelsen afgiver skriftlig stemmeseddel med angivelse af gyldigt forfald, som af bestyrelsen ved stemmeflerhed godkjendes. Gyldigt forfald er kun sygdom, forretningsreise eller tjenestepligter, der hundrer personligt fremmøde, og maa saadant forfald behørig legitimeres ved samtidig indsendt attest. Forfaldets gyldighed afgjøres, forinden den del af skrivelsen, der indeholder stemmegivningen, oplæses.

§ 30. Samfundets høitideligheder er: Samfundets stiftelsesdag den 2den oktober, universitetets stiftelsesdag den 2den september, forfatningens stiftelsesdag den 17de mai og fædrenes mindefest den 13de januar. Disse gilder forestaaes af bestyrelsen[30].

§ 31. Samfundets gilder og andre forsamlinger varer ikke længre end til kl. 12. Dog undtages herfra vigtige forhandlinger, som ikke vel kan opsættes.

Femte afsnit. Om bestaaende indretninger i samfundet.

§ 32. Til at befordre sine medlemmers[31] udvikling i en eller anden retning kan samfundet tillade dem at danne en forening[32], der til opnaaelsen af sit formaal tilstaaes en vis anpart af sine medlemmers samfundsbidrag. Det staar til samfundet igjen at opløse en saadan forening, saasnart det maatte vise sig, at den ikke opfylder sin bestemmelse, eller overhodet dens bestaaen ikke er forenelig med samfundets tarv. Foreningernes bestyrelser staa forsaavidt pengeanliggender angaar, under samfundets tilsyn efter § 20[33].

Naar samfundsbestyrelsen ved særegne anledninger fordrer sig rummet afstaaet, er foreningerne pligtige at efterkomme denne opfordring mod indrømmelse af samme paa en anden beleilig tid.

Samfundsbestyrelsens formand har som saadan adgang til enhver i samfundet bestaaende forening.

§ 33[34]. Samfundet har et haandskrevet blad under navn af "Samfundsbladet", hvilket forelæses paa forhandlingsaftenen. Dette blad redigeres af en dertil af samfundet valgt redaktion, bestaaende af 3 — tre — medlemmer. Om disse redaktører gjælder de i denne lov om samfundets ombudsmænd i almindelighed givne regler. Ingen kan paa samme tid være redaktør af "Samfundsbladet" og medlem af bestyrelsen eller af det i § 20 omhandlede udvalg[35].

Ethvert bidrag til "Samfundsbladet" maa senest inden 24 timer før bladets oplæsning, være indlevert til redaktionen. Denne har at afgjøre, hvorvidt det skal optages eller ikke, og staar den for sin i saa henseende afgivne beslutning til ansvar paa den i lovens 6te afsnit omhandlede maade.

Negter redaktionen et bidrag optagelse i bladet, kan forfatteren desuagtet forlange det oplæst, naar han erklærer sig villig til at lade det ske med navns nævnelse. Redaktionen har isaafald forinden oplæsningen at erklære, at denne sker efter forfatterens udtrykkelige forlangende. Kun forfatteren bærer i dette tilfælde det med artikelen forbundne ansvar. Et engang optaget bidrag kan ikke senere ved samfundsbeslutning udgaa.

Er tolvmandsret nedsat i anledning af en i bladet optagen artikel, bliver dens dom, hvis den er fældende, at indføre i bladet.

Ved hvert halvaars slutning afgiver samfundets formand en beretning om dets tilstand og virksomhed i det forløbne halvaar, som bliver at indføre i bladet.

§ 34[36]. Samfundets bogvæsen bestyres af et udvalg af tre medlemmer[37], der bestemmer, hvad der skal anskaffes til samfundets bogsamling og læseværelse, udvælger de fornødne ombudsmænd, udfærdiger instruxer for dem og fører tilsyn med, at de opfylder sine pligter. Af dette udvalg for bogvæsenet vælges de to medlemmer af samfundet inden udgangen af april maaned; de fungerer i det følgende regnskabsaar. Det tredie medlem tilforordnes af bestyrelsen ved hvert halvaars begyndelse blandt dens egne medlemmer.

Samfundets økonomiudvalg meddeler inden 1ste september hvert aar bogudvalget underretning om størrelsen af det samme for regnskabsaaret bevilgede beløb[38].

Samfundets bestyrelse meddeler inden 4 uger fra kalenderaarets begyndelse bogudvalget underretning om størrelsen af det samme for regnskabsaaret bevilgede beløb.

Udvalget fører tilsyn med de af samfundet anerkjendte foreningers bogsamlinger, forsaavidt som samfundet har ydet eller yder bidrag til bøgernes anskaffelse, og drager omsorg for disse bogsamlingers opbevarelse, naar vedkommende foreninger opløses eller standser sin virksomhed. Ligeledes sørger udvalget for opbevarelsen af samfundsbladet.

Inden en maaned efter deres funktionstids udgang, afgiver udvalget en beretning om sin virksomhed i det forløbne aar, bogsamlingens og læsværelsets tilstand samt anvendelsen af de bevilgede midler.

Bogudvalget fører protokol[39] over sine forhandlinger, hvilken det paa forlangende er forpligtet til at oplæse for samfundet[40].

En gang aarlig, i mai maaned, indkaldes alle af samfundets bogsamling udlaante bøger og ettersyn foregaard[41], om hvis udfald beretning afgives i den følgende aarsberetning.

Ingen af de samfundet tilhørende bøger, aviser og tidsskrifter maa af hændes, uden samfundets bemyndigelse i forveien er indhentet.

§ 35[42]. Samfundets theater bestyres af tre af samfundet valgte medlemmer i forbindelse med et af samfundets bestyrelse blandt dens egne medlemmer tilforordnet og desuden et af disse fire udvalgt medlem. Valget i samfundet foregaar inden udgangen af april maaned og gjælder for et aar fra 1ste marts at regne. Ved udløbet af sin funktionstid har den aftrædende theaterbestyrelse at indsende inventarieliste og fuldstendigt regnskab[43] til samfundets bestyrelse og Økonomiudvalg[44]. Theaterbestyrelsen har med hensyn til theatrets pengevæsen at indrette sig saaledes at tilskud af samfundets midler kan undgaaes.

Sjette afsnit. Om forseelser og deres behandling.

§ 36. For uordener eller overtrædelser af samfundets love er følgende atraffe anvendelige: 1) bøder, 2) tilkjendegivelse af samfundets misnøie, eller efter omstændighederne for ombudsmænd frakjendelse af ombud, 3) udelukkelse for bestemt tid eller for bestandig.

Bødernes størrelse er fra 2 til 20 kr.[45]. Tilkjendegivelse af samfundets misnøie sker i den form, vedkommende dommere bestemmer. Den, hvis udelukkelsestid endnu ei er udløben, kan kun ved indstemning atter vorde medlem af samfundet.

§ 37. Naar forseelser er blevne begangne, tilkommer det bestyrelsen efter at have indhentet de fornødne oplysninger, hvilke ingen maa negte at meddele den, strax at anlægge sag. Finder bestyrelsen, at den begangne foreelse, kan afsonen med bøder, og vedkommende er villig til at udrede den ham forelagte bod, bortfalder sags anlæg.

§ 38. Undlader bestyrelsen i 14 dage, efterat forseelsen er kommen til dens kundskab, at forelægge bod eller anlægge sag, staar adgang til sags anlæg klageren selv aaben, naar samfundet ikke med 2/3 stemmeflerhed negter ham saadan.

§ 39. Naar sag er anlagt, udvælger samfundet tolv mænd, der har af undersøge og paakjende sagen. Disse vælger sig imellem en formand og en skriver og kan overdrage sagens foreløbige undersøgelse til et udvalg af sin egen midte.

De tolv mænd bestemmer selv, om deres møder skal holder for aabne eller lukkede døre.

§ 40. Efter endt undersøgelse har retten at give saavel klageren som den anklagede anledning til tvende gange at ytre sig. Begge kan til den ende fordre sig det væsentligste af de tilveiebragte oplysninger meddelte. Det samme gjælder, om nogen af dem vælger at lade sit tarv varetage af et andet samfundsmedlem.

§ 41. Ingen dom kan af de tolv mænd afsiges, medmindre to trediedele af dem er tilstede, ligesom anklagede i ethvert tilfølde ansees frifunden, saafremt ikke mindt otte af rettens medlemmer er enige i hans domfældelse[46].

'§ 42. Formanden har gjennem samfundsbestyrelsens formand at underrette saavel samfundet som klageren og den anklagede om sagens udfald. De tolv mænds kjendelse kan af enhver vedkommende inden 8 dage efter forkyndelsen indankes for samfundet.

§ 43. Naar nogen sag er indankret for samfundet, gjælder de samme regler for dens behandling der, som i § 40 er foreskreven for dens behandling for de tolv mænd.

Den afsagte dom har bestyrelsens formand uopholdelig at lade forkynde den anklagede.

§ 44. Bestyrelsen har i etehvert tilfælde at paase, at den afsagte dom snarest mulig efterkommes.

Noter

  1. ↑ Cfr. samf.-besl af 22/4 1871: "Bestyrelsen bemyndiges til for hvert semester at lade udkomme en fortegnelse over de ved universitetet liggende studenter. Udgivelsen sker under bestyrelsens tilsyn og ved en af den valgt redaktion."
  2. ↑ Chr. samf.-besl. af 21/11 1868: "Samfundslovens § 2 skal ikke være til hinder for, at mænd, det ved speciel kongelig resolution erholder tilladelse til at tage embedsexamen ved universitetet, af bestyrelsen bevilges adgang til samfundet."
  3. ↑ Frit samfund meddeles af bestyrelsen; ifølge beslutning af 26/9 1879 gjælder herom følgende regler: "1) Andragender om frit samfund maa bilægges med behørlig legitimation for ansøgerens trang. 2) Indvilgelse af frit samfund fritaget ikke for erlæggelse af indtrædelsespenge. 3) Fritagelsen gjælder. hvis intet modsat udtrykkelig bestemmes, fra begyndelsen af det kvartal, i hvilket andragendet er indvilget."
  4. ↑ Ifølge samf.-besl. af 15/4 1871; §en lød tidligere saaledes: "Enhver, hvis jevnlige selskab antages at være samfundet kjært, kan ved enstemmig beslutning af samtlige bestyrelsens medlemmer indbydes som medlem." Ved samf.-besl. af 3/2 1883 og bestyr.-besl. af 8/2 s. a. er denne § fortolket saaledes, at ogsaa kvinder kunne indbydes som medlemmer af samfundet.
  5. ↑ Cfr. samf.-besl. af 11/2 1871. "Samfundet anmoder bestyrelsen om i større udstrækning at gjøre brug af samfundslovens § 5", og sam.-besl. af 27/4 1878: "Studentersamfundet henstiller til bestyrelsen at indbyde universitetets samtlige lærere, overensstemmende med samfundslovens § 5."
  6. ↑ Indtil 26. april 1890 havde paragrafen endnu en passus, saalydende: "Den, der ikke tidligere har vært medlem af samfundet, erlægger i indtrædelsespenge 4 kroner." Den sidste bestemmelse om indtrædelsespenge skrev sig fra samf.-besl. af 27/10 1883 og 26/2 1884. Ved sidstnævnte beslutning blev indtrædelsespengene, der den 27/10 1883 være forhøiede til 5 kr., atter nedsatte til 4 kr. §en lød oprindelig saaledes: "Indmældelse i samfundet kan ske til enhver tid, udmældelse sker ved antegnelse i de dertil indrettede protokoller." Ved samf.besl. af 22/3 1880 fik §en følgende form: "Indmældelse i samfundet kan ske til enhver tid, udmeldelse til 30 juni og 31 december. Dog kan de i § 8 andet passus nævnte medlemmer alene melde sig ud af samfundet til sidstnævnte termin. Indmeldelse og udmeldelse sker ved antegnelse i de dertil indrettede protokoller."
  7. ↑ Ifølge sam.-besl. af 26/4 1890. Ifølge sam.-besl. af 27/10 1883 lød §en: "Det i § 7 omhandlede adgangstegn gjælder fra begyndelsen af det fjerdingaar i hvilket indtrædelse i samfundet finder sted, til paafølgende 30 juni eller 31 december. Det betales med 15 kroner for et helt, 8 kroner for et halvt og 6 kroner for et fjerdedels aar." Oprindelig lød §en saaledes: "Samfundets betalende medlemmer erlægge et aarligt bidrag af 5 spd. Bidraget beregnes fra begyndelsen af den maaned, hvori man indtræder i samfundet. Forsaavidt vedkommende ikke forhen har været betalende medlem, erlægger han i indtrædelsespenge 1 spd. For studenter, der i et tidsrum af tilsammenlagt 5 aar har betalt kontigent til samfundet, og som ønsker at træde ind som faste aarsmedlemmer, nedsættes kontigenter etter derom fra deres side skeet anmeldelse til 2 spd. aarlig. For aarsmedlemmernes vedkommende gjælder kun én udmeldelsestermin, 1ste oktober." Heraf blev 3die og 4de passus tilføiede §en ved samf.-besl. af 20/4 1872. Ved samf.-besl. af 22/5 1880 erholdt denne § følgende form: "Samfundets betalende medlemmer erlægge et aarlig bidrag af tyve kroner, der beregnes fra begyndelsen af den maaned, hvori indmeldelse finder sted. For studenter, der i et tidsrum af tilsammenlagt fem aar har været betalende medlemmer af samfundet, bliver bidraget fra paafølgende januar eller juli maaneds begyndelse — efter derom skeet skriftlig anmeldelse — at nedsætte til otte kroner aarlig. De har, uanseet naar de melder sig ind i halvaaret, at erlægge bidraget fra sammes begyndelkse. Forsaavidt man ikke tidligere har været betalende medlemmer af samfundet, erlægger man i indtrædelsespenge fire kroner."
  8. ↑ Ifølge samf.-besl. af 27/10 1883. §en lød oprindelig saaledes: "Bidraget erlægges inden hvert fjerdingaars slutning. Enhver, som ikke opfylder denne pligt, erlægger i bod en fjerdepart af bidraget. Den, der ei inden 3 maaneder efter fjerdingaarets slutning har erlagt sit bidrag med den paaløbne forhøielse, er derved udelukket fra samfundet og kan ei igjen stedes adgang dertil, førend han har erlagt det skyldige beløb og atter indmeldt sig." Ved samf.-besl. af 20/4 1872 blev hertil føietfølgende passus: "Forsaavidt aarsmedlemmers kontigent ikke erlægges inden hvert aars 1ste april og 1ste oktober, bliver at betale i bod en halvpart af bidraget. Dersom betaling ikke sker inden et halvt aar efter forhøielsen, indtræder exclusion." Ved sam.-besl. af 24/4 1880 erholdt sidstnævnte passus følgende form: "De i § 8 andet passus nævnte medlemmer har at erlægge sit bidrag ved begyndelsen af hvert aars januar og juli maaned, eller, forsaavidt indmeldelsen i samfundet finder sted i løbet af et halvaar, saasnart de har indmeldt sig. For deres vedkommende gjælder ei de i nærværende § om bidragets forhøielse og exclusion givne regler." Cfr. samf.-besl. af 21/5 1870: "Det henstilles til bestyrelsen at drage saavidt muligt omsorg for, at de excluderede medlemmer ikke færdes i samfundet."
  9. ↑ Cfr. bestyr.-besl. af 18/5 1872: "Samfundsbestyrelsen forstaar § 8 (nu § 9) saaledes at faste funktionærer, der nyder frit samfund som løn, er indbefattede under "betalende medlemmer".
  10. ↑ Cfr. samf.-besl. af 3/4 1873. "Kontigenten for livsvarige medlemmer skal udelukkende anvendes til gjældens afbetaling.
  11. ↑ Ifølge samf.-besl. af 24/4 1880. §en lød tidligere saaledes: "Studenter, som paa én gang yder samfundets byggefond et bidrag af 25 spd. eller derover, er for bestandig, uden at erlægge det ovenfor bestemte aarlige bidrag, medlemmer af samfundet med de for disse bestemte rettigheder og pligter." Ifølge sam.-besl. af 13/5 og 1/10 1882 kan man ved til den paatænkte udvidelse af samfundets lokale at yde 25 kr. i 5 aar blive livsvarigt medlem af samfundet, saaledes at man ved forskudsvis betaling af det for hvert aar tegnede bidrag strax for dette aar uden yderligere kontigent bliver at anse for medlem af samfundet.
  12. ↑ Cfr. samf.-besl. af 19/9 1863: "Den David Faye-Hansenske lovsamling skal bestyrelsen herefter bestandig holde à jour uden nogen udgift for samfundskassen; dette arbeide paabegyndes strax."
  13. ↑ Ifølge samf.-besl. af 27/10 1883. §en lød oprindelig saaledes: "Samfundet forvaltes og gjøres gjældende af en bestyrelse af fem medlemmer, hvori en af samfundet valgt formand har forsædet. De fordeler forretningerne imellem sig efter indbyrdes overenskomst." Ved samf.-besl. af 16/3 1872 blev heri gjort den forandring, at antallet af bestyrelsens medlemmer fastsattes til syv.
  14. ↑ Ifølge samf.-besl. af 26/4 1890. Tidligere lød §en: "Bestyrelsen har at atgjøre alle sager, hvorom samfundets beslutning ikke kan indhentes, at bestyre samfundets økonomi, at paase lovenes og god ordens overholdelse, at udføre samfundets beslutninger samt i det hele efter bedste evne at fremme samfundets tarv. Optagelse af laan for samfundets regning maa kun finde sted efter beslutning af samfundet. Forslag derom, til hvis antagelse utfordres 2/3 stemmeflerhed, kan kun fremsættes af bestyrelsen og bekjendtgjøres 14 dager før behandlingen."
  15. ↑ Ifølge samf.-besl. af 27/10 1883. Denne § var tidligere § 17 og lød saaledes: "Til ordens overholdelse samt anordning og bestyrelse af samfundets beskjæftigelser skal et af bestyrelsens medlemmer være tilstede hver samfundsaften fra mødets begyndelse til kl. 10; da har de ret til at forlade samfundet efter at have indsat en af de tilstedeværende i sit ombud. Den saaledes indsatte har samme ret mod de gjenværende, naar han gaar. Til at bistaa sig i sine forretninger kan bestyrelsen blandt samfundets medlemmer vælge to eller flere medhjælpere." Den ved samf.-besl. af 27/10 1883 ophævede § 17 lød saaledes: "Det er pligt for de øvrige bestyrere at bistaa formanden i udførelsen af forretningerne."
  16. ↑ Ny iflg. samf.-besl. af 26/4 1890: Nogen hertil svarende § fandtes ikke tidligere, idet den daværende § 17 nu er rykket op som § 16, efterat den tidligere § 16 er optaget i den nuværende § 15.
  17. ↑ Ifølge samf.-besl. af 27/10 1883. §en var tidligere § 20 og lød oprindelig saaledes: "Et udvalg af trende medlemmer har det hverv o.s.v. . . . . . . . . paahvilende pligter." Til dette øie,eds opnaaelse har de uhindret adgang til at lade sig forveie alt samfundet tilhørende. Inden udgangen af det fjerdingaar, i hvilket de fungerer, har de at afgive indberetning til samfundet om udfaldet af sine undersøkelser. Af disse tre fratræder ved hvert fjerdingaars udgang de to, der har fungeret længst; i tilfælde af lige lang funktionstid efter lodtrækning." Heraf blev sidste passus i loven tilføiet ved samf.-besl. af 22/4 1876. Ifølge sam.-besl. af 24/4 1880 erholdt de to sidste passus saadan form: "Til dette øiemeds opnaaelse har udvalget uhindret adgang til at lade sig forevise alt samfundet tilhørende, hvorhos det senest inden tre maaneder efter udgangen af det fjerdingsaar, for hvilket valget gjælder, har at indgive indberetning til samfundet om udfaldet af sine undersøgelser. Intet medlem kan i udvalget deltage i behandlingen af nogen sag, de i anden egenskab tidligere har havt befatning med, og hvoraf saaledes ansvar for dem selv kan opstaa. Ved hvert fjerdingaars udgang fratræde af udvalgets medlemmer de to, der har fungeret længst; har to eller flere fungeret lige længe, afgjøres det ved lodtrækning, hvem der af dem skal fratræde." Sidste passus blev ved lovrevisionen i 1883 henlagt til den nye § 20. Den ved sam.-besl. af 27/10 1883 ophævede § 19 lød saaledes: "Til hjælp ved samfundets regnskabsvæsen kan bestyrelsen antage en lønnet kasserer." Samfundets kasserer er tillige husinspektør. Cfr. instrux for kassereren af 24/2 1881 og for husinspektøren af 22/9 1865 samt for revisionen af 23/10 1846.
  18. ↑ Cfr. samf.-besl. af 27/5 1876: "Samfundet henstiller til bestyrelsen for fremtiden at sørge for, at beslutningerne angaaende revisionsindstillingerne bliver indførte i revisionsprotokollen og bekræftede." Ordene i sidste passus efter "til bestyrelsen": "og økonomiudvalget" er indkommet efter sam.-besl. af 26/4 1890.
  19. ↑ Ifølge samf.-besl. af 27/10 1883. Nogen tilsvarende bestemmelse fandtes ikke tidligere.
  20. ↑ Ifl. samf.-besl. af 26/4 1890. Første passus lød tidligere saaledes: "Valget paa de i § 18 omhandlede ombudsmænd skal være afgjort inden udgangen af november maaned, og have de at gjennemgaa regnskaberne m. v. for det det aar, i hvilket valget finder sted.
  21. ↑ Cfr. indstruks for mandtalsføreren af 29/1 1859 og 19/2 1875; for kassereren af 24/2 1881; for husinspektøren af 22/9 1865; for revisionen af 23/10 1846; for bogudvalget af 1/12 1870; for bibliothekaren af 11/12 1870; for ephorerne af 1/10 1869; for samfundsbladets afskriver af 20/10 1865; for arkivaren af 1873 og for samfundsbudet af 2/12 1870.
  22. ↑ Ifølge samf.-besl. af 27/10 1883. §en lød oprindelig saaledes: "Af bestyrelelsens medlemmer o. s. v. . . . . formanden og de to, der har fungeret længst. De i § 20 omhandlede ombudsmænd fungerer et fjerdingaar. Ingen kan paa en tid være medlem af bestyrelsen og af dette sidstnævnte udvalg." Ifølge samf.-besl. af 20/4 1870 skulde første punktum for eftertiden lyde saaledes: "Af bestyrelsens medlemmer fratræder ved hvert fjerdingaars udgang formanden og de tre, der har fungeret længst." Ved samf.-besl. af 24/4 1880 blev sidste passus samt sidste punktum af 1ste passus hævede.
  23. ↑ Ifølge samf.-besl. af 27/10 1883. §ens 1ste passus lød tidligere saaledes: "Valget paa de i §§ 14 og 20 omhandlede ombudsmænd skal for hvert fjerdingaar være afgjort inden 14 dage før dettes begyndelse. Den, der i . . . . fjerdingaar har været ombudsmand . . . . . . efterat han er underrettet om valget." Heraf blev ordene "valg til" §en tilføiet ved samf.-besl. af 22/4 1876.
  24. ↑ ວ: Lørdag; cfr. sam.-besl. af 2/2 1878: "Samfundet udtaler som sit ønske at de almindelige lørdagsaftener ikke optages af sager, hvortil betales entrée."
  25. ↑ Ifølge samf.-besl. af 20/10 1892. Paragrafen lød tidligere saaledes: "Over de sager, der skal foretages paa den til forhandlinger bestemte aften, besørger formanden et kart opslaaet senest inden 24 timer før forhandlingstiden. Kun de saaledes bekjendtgjorte sager bliver at behandle, medmindre samfundet med 2/3 stemmeflerhed beslutter, at en sag, der ei er opslaaet paa kartet, strax skal foretages. Forslag sigtende til forandringer i samfundets love maa kun antages til afgjørelse den første maaned i hvert fjerdingaar, og det efterat de i 14 dage forud ved opslag af bestyrelsens formand har været bekjendtgjorte. Forslag til Forandringer i de saaledes fremsatte lovforslag maa, for at kunne antages til afgjørelse, have været opslaade i 8 dage. Forslag sigtende til at udtale daddel over nogen fungerende ombudsmand i anledning af hans færd som saadan maa kun antages til afgjørelse efter forud i 8 dage at have været bekjendtgjorte gjennem opslag paa sædvanlig maade. Formanden er ikke berettiget til at negte at opslaa noget forslag, naar det er fremsat at et navngivent samfundsmedlem.
  26. ↑ Cfr. sam.-besl. 19/9 1863: "Lovforandringer bliver at opslaa i opslagskassen" og sam.-besl. ang. opslag og avertissementer af 6/5 1870: "Bestyrelsens medlemmer; intet opslag inden samfundet tillades, naar det ikke er forsynet med paategning af husinspektøren eller et bestyrelsesmedlem. Opslag, der mangler saadan paategning eller er over 3 — tre — uger gamle, bliver at nedtage."
  27. ↑ Cfr. samf.-besl. af 7/5 1864: "Samfundet anser bestyrelsen uberettiget til at nægte forslag opslaaede."
  28. ↑ Ifølge sam.-besl. af 27/10 1883. §ens 1ste punktum lød tidligere saaledes: "For at udgjøre stemmeberettiget møde udfordres ved sagens optagelse til afstemning tilstedeværelsen af tyve medlemmer."
  29. ↑ Iflg. samf.-besl. af 20/10 1892. Paragrafen lød tidligere (iflg. beslutn. af 27/101883): "Den, der ikke har løst adgangstegn paa den tid, et forslag eller et valg blev opslaaet til behandling, kan ikke afgive stemme dets afgjøre,afgjørelse: Fraværende medlemmer kan stemme, naar de til den bestyrende afgiver skriftlig stemme med angivelse af saadant forhaold, hvis gyldighed stemmeflerheden anerkjender. Herom stemmes, forinden den del af skrivelsen, der indeholder stemningen, oplæses." Før 27/10 1883 lød paragrafens 1ste punktum: "Den, der ikke var medlem af samfundet paa den tid, et forslag blev fremsat, kan ei afgive sin stemme til dets afgjørelse."
  30. ↑ Cfr. sam.-besl. af 19/9 1857: "Det paaligger bestyrelsen saavidt muligt at søge udgifterne ved gilder og offentlige optræden dækket ved bidrag fra deltagerne."
  31. ↑ Cfr. samf.-besl. af 4/2 1871: "Samfundslovens § 32 skal ikke være til hinder for at samfundet ved særskilt overenskomst tillader dannelsen af foreninger inden sin midte, hvis medlemmer for en mindre del ikke er medlemmer af samfundet."
  32. ↑ Cfr. overenskomst med sangforeningen af 12/11 1846, 3/5 1850 og 4/4 1851; med Thrønderforeningen af 16/10 1868; med den juridiske forening af 15/4 1871 og 29/5 1878; med realisternes og mineralogernes forening af 11/11 1871; den philologiske forening af 24/2 1872; orchesterforeningen af 11/4 1878 og medicinerforeningen af 14/9 1877. — Af disse foreninger er dog for tiden blot sangofreningen og medicinerforeningen i virksomhed.
  33. ↑ Efter lovrevisionen af 1883 er henvisningen til § 20 mindre korrekt; den skal gjælde § 18, der tidligere var § 20.
  34. ↑ Ifølge samf.-besl. af 27/10 1883. §en lød oprindelig saaledes: "Samfundet har et haandskrevet blad . . . . forhandlingsaftenen. Dette blad anordnes og bestyres af fire dertil af samfundet valgte udgivere, der efter overenskomst fordeler forretningerne sig imellem. Om disse udgivere gjælder o. s. v. . . . . udvalg. Ethvert bidrag, der inden 24 timer før bladets oplæsningstid indleveres til optagelse, er udgiverne i almindelighed pligtige til at indtøre i bladet; har de negtet et bidrag optagelse er den, der har at foredrage bladet, dog pligtig til at oplæse det for samfundet, der afgjør om negtelsen skal staa forfulde. Forfattere, der ei har navngivet sig for udgiverne, har dog ingen ret til at fordre sine opsatser forelæste; sker saadan oplæsning af udgiveren, staar han selv til ansvar for indholdet. Ved fjerdingaarets slutning indføres i bladet en beretning af samfundets formand om samfundets tilstand og virksomhed det forløbne fjerdingaar." Ved sam.-besl. af 23/4 1876 fik denne § følgende tillæg: "Ved hvert fjerdingaars udgang fretræder de to redaktører, der har fungeret længst. I tilfælde af lige lang funktionstid efter lødtrækning" og ved samf.-besl. af 10/2 1877 fik §en med undtagelse af de sidste 2 passus, der bibeholdtes unforandrede, i det øvrige sin nuværende form. Ved den nævnte samf.-besl. af 27/10 1883 hævedes det §en ved samf.-besl. af 22/4 1876 givne tillæg, hvorhos 5te passus fik sin nuværende redaktion.
  35. ↑ Henvisningen til § 20 er efter lovrevisionen af 1883 mindre korrekt; den gjælder § 18, der tidligere var § 20.
  36. ↑ Ifølge samf.-besl. af 27/10 1883; 2det og 3die passus lød tidligere saaledes: "Af dette udvalg for bogvæsenet vælges de to medlemmer af samfundet og fungerer i et aar; valget foregaar 14 dage før udløbet af december maaned. Det tredie medlem tilforordnes ved hvert fjerdingaars begyndelse af bestyrelsen blandt dennes egne medlemmer. Samfundets bestyrelse meddeler inden 4 uger fra levert fjerdingaard begyndelse udvalget underretning om, hvor stort beløb af samfundets indtægter, der i det løbende fjerdingaar kan benyttes til fordel for bogvæsenet."
  37. ↑ Cfr. instrux for bogudvalget 1/12 1870.
  38. ↑ Paragrafens 2det og 3die Passus iflg. samf.-beslutn. af 26/4 1890. Tidligere lød disse saaledes: "Af dette udvalg for bogvæsenet vælges de to medlemmer af samfundet inden udgangen af november maaned; de fungere i det følgende aar. Det tredie medlem tilforordnes af bestyrelsen ved hvert halvaars begynedelse blandt dens egne medlemmer."
  39. ↑ Cfr. samf.-besl. af 16/9 1857. "1) Bogudvalgets økonom har at føre bog over de af ham anviste regninger, og med nøiagtiged paase, at der ei anvises større beløb end bevilget. 2) Kassereren, der af bestyrelsen erholder underretning om det til udvalgets disposition stillede beløb, paaser, at der ei udbetales mere end dette beløb af samfundskassen paa bogudvalgets regning" og samf.-besl. af 16/4 1859: "Det paalægges bogudvalget ei at anvise regninger til et høiere beløb, end der af bestyrelsen for samme kvartal til bogvæsenet er bevilget."
  40. ↑ Denne passus, der fik sin nuværende form ved samf.-besl. af 24/4 1880, lød tidligere saaledes: "Bogudvalgets protokol oplæses hver lørdag i samfundet."
  41. ↑ Cfr. samf.-besl. af 25/1 1871: "Samfundets henstiller til bogudvalget at anvende de i erstatning for bortkomne bøger indkomne penge samt overskuddet til komplettering og reparation af laane- og haandbibliothekets bøger. Det henstilles derhos til udvalget at lade de i 1870 paa denne maade indkomne penge, forsaavidt de ikke allerede er blevne anvendte paa den anførte maade eller til trykning af kataloger og til kontorrekvisiter, blive grundlaget for bibliothekets "kompletteringsfond", hvis anvendelse efter eiemedet man ønsker snarest muligt paabegyndt."
  42. ↑ Ifølge samf.-besl. af 27/10 1883. §en lød tidligere saaledes: "Samfundets theater bestyres . . . . med et af samfundsbestyrelsen og et af disse . . . . medlem. Valget i samfundet foregaar i september maaned og de valgte fungerer i et aar. Ved udgangen af hver vinter har denne theaterbestyrelse at aflevere theatret med inventarieliste . . . . kan undgaaes."
  43. ↑ Samf.-besl. af 30/3 1867: "Theaterregnskaberne overdrages samfundets revision til revideren" og samf.-besl. af 29/3 1872: "Det paalægges theaterdirektionen altid at have sine regnskaber forsynede med behørlige bilag."
  44. ↑ "Og økonomiudvalg" tilkommet iflg. sam.-besl. af 26/4 1890.
  45. ↑ Ifølge samf.-besl. af 24/4 1880. Bødernes størrelse var tidligere angivet i speciemynt.
  46. ↑ Ifølge samf.-besl. af 24/4 1880; §en lød tidligere saaledes: "ingen som kan af de tolv mænd afsiges, medmindre i det mindste to trediedele af dem er tilstede og mindst totrediedele af disse er enige i domfældelsen."
Hentet fra «https://viteboka.studentersamfundet.no/w/index.php?title=Lover_for_Det_Norske_Studentersamfund/1901&oldid=10785»