Over tolv

Fra Viteboka

Over tolv er et samfundsbegrep som refererer til tiden etter at de offentlige skjenkeområdene har stengt, hvor det fra tid til annen fremdeles kan være godt selskap å oppdrive i lukkede områder med mange frivillige som ikke er klare for å gå til sengs. Begrepet stammer fra en improvisert (eller muligens impromptu) tale av Bjørnstjerne Bjørnson. Begrepet forklares godt av Frits Thaulow (samlet inn av Carl Nærup i «Bjørnstjerne Bjørnson – festskrift i anledning af hans 70 aars fødselsdag» fra 1902):

Studentersamfundet !

Blandt de mange uforglemmelige Aftener er der en, som jeg 
altid maa tænke tilbage paa.

[...]

Mødet var slut, og vi samledes en liden Flok nede i Besty- 
relsesværelset om en Punchebolle, Hans Brecke, Vibe, Wasser- 
fall, Theodor Blehr — Blakken som vi kaldt ham, Ungareren, 
jeg Bjørnetrækker, og nogle Andre. Kossuths Aand var over 
os, Frihedsglæde og Trang til at gøre Revolution. 

Da holdt Du en af de improviserede Taler, som jeg altid 
maa tænke paa, naar jeg mindes Dig fra den Tid. Din Tale var 
som flydende Metal, naar Du knyttet Næven mod Vold og Uret, 
stivnet Metallet til Staal. 

Husbestyreren kom ind og meldte med streng Røst, at Klok- 
ken var over tolv. Da sprang Du op. 

»Bring Champagne! Nu vil jeg tale for det, som er over 
Klokken tolv! for alt det, som ligger paa den anden Side af den 
skikkelige Tid! for den Time, hvor Fantasien blir levende og 
fylder os med Eventyrets Længsel, da ser Maleren kun de bløde 
Omrids i Maanelyset, da hører Musikeren Stilheden, da føler
Digteren efter den tankefyldte Dag de første Spirer til det Vor- 
dende gro. Efter Klokken tolv begynder Friheden. Dagens Larm er 
forstummet, og Røsten i vort Indre blir hørbar! Leve Friheden, 
vor ungarske Ven skal have Skaalen ! hans Land ligner vort, 
knyttet som det er til en større og mægtigere Nation maa Un- 
garn altid staa paa Vagt, Vasalfølelsen er dem utaalelig. Se paa 
vor Ven, det Udtryk havde Kossuth, da han afslog alle Til- 
nærmelser fra Undertrykkerne, hans Øie er blankt af Begeist- 
ring og Stolthed!« 

Saadan talte Du. »Over Klokken tolv« blev et Slagord. 

Mangen Gnist er tændt i Din Sjæl i den stille Aftentime. Se- 
nere i Livet, da Du blev Høvding i Kampen, har det fulde Dags- 
lys gjort Krav paa Dig. Som en Sol har Du selv lyst og bragt 
det Bedste i os til at gro, men en dyb kunstnerisk Kærlighed 
vil jeg altid bevare til det, »som er over Klokken tolv«.